Opgaver til Case 1 - Nikolaj

Stop 1: Opgave

Eleverne skal regne ud, hvad Nikolaj skal købe ind, ved at kigge på opskriften og så fjerne de ting, han allerede har. De skal læse teksten og kigge på billedet af køleskabet.

Svar til opgave 1: Nikolaj skal købe:

  • 400 g oksekød, hakket 10-12 % fedt 
  • 1 løg 
  • 1 gulerod 
  • 2 ds hakkede tomater 
  • 5 dl mornaysauce 
  • 9 lasagneplader (almindelige eller fuldkorn)  

Svar til opgave 2: Samme ingredienser som i svar 1, bare opdelt efter afdeling og sat i en rækkefølge, som passer til et supermarked, eleverne kender indretningen af. 

Idéer til drøftelse med eleverne: 

  • Inden du skal handle, er det en god idé at planlægge, hvad du skal have at spise indtil næste indkøb. 
  • Det er en god idé at tjekke, hvad du har i forvejen. Sådan undgår du at købe noget, som så ikke bliver brugt. 
  • Skriv en indkøbsseddel, og prøv at lade være med at købe mere, end der står på sedlen. • Skriv gerne varerne op i den rækkefølge, som du finder dem i butikken. Dermed kan du både spare tid og undgå at blive fristet.

Stop 2: Opgave

Eleverne skal sammenligne ingredienslisten for den færdiglavede lasagne med opskriften og regne ud, hvilken lasagne, der indeholder flest grøntsager. Derefter skal de tage stilling til, hvilken lasagne de synes, Nikolaj skal vælge.

Den hjemmelavede lasagne indeholder:  Den købte lasagne indeholder følgende grøntsager: 
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • 2 ds flåede tomater (ca. 800 g)

  • 5 % tomater (ca. 42,5 g)
  • Løg (mindre end 42,5 g)


Den hjemmelavede lasagne indeholder således flest grøntsager og kan i øvrigt let suppleres med flere, hvis man ønsker det.

Svar til opgave 1: Den hjemmelavede indeholder flest grøntsager.

Svar til opgave 2: Eleverne må selv bestemme og begrunde deres valg. 

Idéer til drøftelse med eleverne: Som udgangspunkt er det en fordel at lave sin mad selv, fordi:

  • det oftest vil være billigst
  • man kan selv bestemme, hvad der kommer i maden
  • Man kan supplere med flere grøntsager
  • Man undgår også tilsat salt, sukker og fedtstoffer, som indholdet ofte er højt af i færdigmad.

Stop 3: Opgave

Eleverne skal hjælpe Nikolaj med at vælge lasagneplader, som følger Lines ønske om, at det skal være sundt. De vil lære om Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket, der er pejlemærker for sundere valg.

Hjælp til opgaven: Der findes mange mærker på fødevarer. Klik her for at læse en kort forklaring om dem.

Svar til opgave 1: Lasagnepladerne til højre med mærkerne.

Svar til opgave 2: Eleverne skal her nævne andre fødevaremærker, de kender.

Idéer til drøftelse med eleverne: Hvad betyder mest for jeres valg. 

  • Er det sundhed? 
  • Miljø? 
  • Økonomi? 
  • Økologi? 
  • Eller andre ting? 
  • Hvad påvirker jer og jeres valg?

Stop 4: Opgave 

Eleverne skal her sammenligne prisskilte for at blive bevidste om forskel på pris og de oplysninger, man kan læse sig til på et prisskilt. De skal også tænke over kvalitet og kvantitet.

Hjælp til svaret: Det er en god idé at se kiloprisen på varen, her markeret med fed: 

  • 500 g, 11,95 (kg: 23,90). Ved storkøb: 1500 g, 29.95 (kg: 19,96)
  • 400 g, 9,95 (kg: 24,88)
  • 400 g, 7,95 (kg: 19,88)
  • 400 g, 5,95 (kg: 14,88)
  • 400 g, 10,95 (kg: 27,38)

Svar til opgave 1:  De billigste hakkede tomater er X-tra hakkede tomater (400 g, 5,95 (kilopris: 14,88)).

Svar til opgave 2: 12,5 kr. er forskellen på kilopris på den billigste og dyreste (27,38 – 14,88 = 12,50 kr.).

Svar til opgave 3: Elevernes egne bud på, hvad prisforskellen kan skyldes… kvalitet, kendte mærker, økologi osv.

Idéer til drøftelse med eleverne: Mængderabat – hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke? Kan prisforskelle hænge sammen med:

  • om varen er økologisk
  • om varen er bearbejdet på en bestemt måde
  • om varen – i dette tilfælde – indeholder andet end tomater
  • om der er tale om et kendt mærke, et discountmærke eller butikkens eget mærke.

Stop 5: Opgave

Eleverne skal komme med bud på, hvilke ekstra grøntsager Nikolaj kan komme i sin lasagne. Bagefter skal de finde ud af, om de er i sæson.

Hjælp til svaret: Det er en god idé at vælge frugter og grøntsager, der er i sæson. Her er kvaliteten af råvarerne oftest bedst, både når det gælder smag og indhold af vitaminer og mineraler. Man kan desuden ofte spare penge, når man køber de råvarer, der er i sæson. Klik her for at se en oversigt over, hvornår forskellige frugter og grøntsager er i sæson. 

Svar til opgave 1: Eleverne finder selv på grøntsager.

Svar til opgave 2: Eleverne skal undersøge om de grøntsager, de har nævnt i svar 1, er i sæson (ved at tjekke med oversigten via linket). 

Idéer til drøftelse med eleverne: Man kan tilsætte grøntsager, som næsten ”falder i” med kødsovsen, og dermed ikke fremstår som grøntsager. Det kan fx være  revet squash, finthakket aubergine, revne gulerødder eller revet spidskål. Man kan også tilsætte grøntsager i større stykker, som beholder deres form under tilberedningen. Det kan fx være gulerødder i tern, broccoli i buketter, peberfrugt i tern, porrer i skiver eller champignon i skiver.

Stop 6: Opgave

Eleverne skal her få øjnene op for, hvordan supermarkedet – og den enkelte reols indretning påvirker deres valg. 

Hjælp til svaret: I første del af opgaven skal eleverne gerne komme ind på, at varerne kan være opstillet meget bevidst på hylderne. Supermarkederne placerer fx de varer, som de gerne vil have, at vi lægger mærke til og køber, i øjenhøjde. Det vil oftest være lidt dyrere varianter eller specialvarer. Discountvarer står ofte allernederst, så man skal ”anstrenge” sig for at få øje på dem.

Svar til opgave 1: Eleverne skal nævne måder, hvorpå supermarkedet prøver at få os til at bruge flere penge end planlagt. Det kan være svar som: 

  • At supermarkedet anvender store vogne. 
  • At ”fristende” varer (slik, kager) er placeret, så man næsten støder ind i dem på sin vej igennem supermarkedet. 
  • At supermarkedet er indrettet, så man nærmest skal igennem hele butikken for at købe fx en liter mælk og en pakke køkkenrulle. 
  • At slik og ”småting” er placeret ved kassen, hvor man har god tid til at lade sig friste. 
  • At der er gule ”tilbudsmærker” - også på varer, som reelt ikke er på tilbud. 
  • At supermarkedet bruger udtryk som ”spot-tilbud”, ”kun kort tid” osv., som får os til at handle hurtigt, uden at tænke os om.

Idéer til drøftelse med eleverne: Tal om, hvad man selv kan gøre for at undgå at bruge flere penge end planlagt:

  • Tag en kurv, man selv skal bære rundt på, i stedet for en vogn eller en kurv på hjul
  • Lav en indkøbsseddel, så man ikke er så let at friste
  • Undgå at købe ind på tom mave.



Opgaver til Case 2 - Laura

Stop 1: Opgave

Eleverne skal regne ud, hvad Laura skal købe ind, ved at sammenligne de ting Laura har i sit køkken og køleskab med de ting, hun ønsker brunchen skal bestå af.

Svar til opgave 1: Laura mangler pandekager, boller, marmelade og frugt til smoothie. Det er det, der skal stå på hendes indkøbsliste.

Svar til opgave 2: Eleverne skal her inddele varerne i grupper efter afdelinger i supermarkedet og sætte dem i rækkefølge i forhold til et supermarked de kender. 

Idéer til drøftelse med eleverne: 

  • Inden du skal handle, er det en god idé at planlægge, hvad du skal have at spise indtil næste indkøb.  
  • Det er en god idé at tjekke, hvad du har i forvejen. Sådan undgår du at købe noget, som så ikke bliver brugt. 
  • Skriv en indkøbsseddel, og prøv at lade være med at købe mere, end der står på sedlen.  
  • Skriv gerne varerne op i den rækkefølge, som du finder dem i butikken. Dermed kan du både spare tid og undgå at blive fristet.

Stop 2: Opgave

Eleverne skal nu sammenligne opskriften på hjemmelavede pandekager med ingredienslisten på de færdiglavede.

Hjælp til svaret: Som udgangspunkt er det en fordel at lave sin mad selv, fordi: 

  • det oftest vil være billigst
  • man kan selv bestemme, hvad der kommer i maden. Fx kan man i dette tilfælde undgå at bruge æg
  • man undgår tilsat sukker, salt og fedtstoffer, som indholdet ofte er højt af i færdigmad. 

Svar til opgave 1:
Eleverne skal nævne fordele ved at lave pandekagerne selv. 

Svar til opgave 2: Eleverne skal nævne ulemper ved at lave pandekagerne selv.


Stop 3: Opgave

Eleverne skal hjælpe Laura med at vælge boller. De vil lære om Fuldkornsmærket og Nøglehulsmærket, der er pejlemærker for sundere valg.

Hjælp til opgaven: Der findes mange mærker på fødevarer. Klik her og læs en kort forklaring om dem.

Svar til opgave 1: Eleverne skal vælge, om Laura vil vælge de sunde boller eller dem hun plejer. Intet rigtig og forkert svar.

Svar til opgave 2: Eleverne skal her nævne andre fødevaremærker de kender.

Idéer til drøftelse med eleverne: Hvad betyder mest for jeres valg? 

  • Sundhed? 
  • Miljø? 
  • Økonomi? 
  • Økologi? 
  • Andre ting? 
  • Hvad påvirker jer og jeres valg?

Stop 4: Opgave

Eleverne skal her sammenligne prisskilte for at blive bevidste om forskel på pris og de oplysninger, man kan læse sig til på et prisskilt. De skal også tænke over kvalitet og kvantitet.

Hjælp til svaret: Det er en god idé at se på kiloprisen på varen, her markeret med fed:

  • 400 g, 9,95 (kg: 24,88
  • 435 g, 23,95 (kg. 55,06
  • 275 g, 13,95 (kg: 50,73
  • 310 g, 17,75 (kg: 57,26
  • 350 g, 23,00 (kg. 65,71)


Svar til opgave 1:
Den billigste jordbærmarmelade er Bellafonde (400 g, 9,95 (kilopris: 24,88).

Svar til opgave 2: 40,83 kr. er forskellen på kilopris på den billigste og dyreste jordbærmarmelade (65,71 – 24,88 = 40,83 kr.).

Svar til opgave 3: Elevernes egne bud på, hvad prisforskellen kan skyldes… kvalitet, kendte mærker, økologi osv.

Idéer til drøftelse: Mængderabat – hvornår giver det mening, og hvornår gør det ikke? Kan prisforskelle hænge sammen med? 

  • om varen er økologisk om varen er bearbejdet på en bestemt måde 
  • om varen – i dette tilfælde – indeholder andet end jordbær 
  • om der er tale om et kendt mærke, et discountmærke eller butikkens eget mærke.

Stop 5: Opgave

Eleverne skal komme med bud på, hvilke bær i sæson Laura skal bruge i sin smoothie. Derefter skal de selv finde på en smoothieopskrift.

Hjælp til svaret: Det er en god idé at vælge frugter og grøntsager, der er i sæson. Her er kvaliteten af råvarerne oftest bedst, både når det gælder smag og indhold af vitaminer og mineraler. Man kan desuden ofte spare penge, når man køber de råvarer, der er i sæson. Klik her og se en oversigt over hvornår forskellige frugter og grøntsager er i sæson.

Svar til opgave 1: Brombær er i sæson i september.

Svar til opgave 2: Eleverne skal her selv skrive en opskrift på en smoothie, som de finder på ud fra tips i teksten (samme som under drøftelse nedenfor).

Idéer til drøftelse: Alle smoothies indeholder frugt, men der kan også tilsættes mange andre råvarer, der kan give et hav af smagsvarianter og gøre smoothien mere nærende og mættende. Det kan fx være: 

  • Havregryn, som gør smoothien mere mættende og giver en tykkere konsistens. 
  • Mandler eller nødder, som tilfører sunde fedtstoffer.  
  • Kakaopulver, som giver en dejlig smag sammen med fx banan. 
  • Skyr, som tilfører protein. 
  • Spinat, som giver en flot grøn farve og bidrager med forskellige vitaminer og mineraler.

Stop 6: Opgave

Eleverne skal her få øjnene op for, hvordan supermarkedet – og den enkelte reols indretning påvirker deres valg.

Hjælp til svaret: I første del af opgaven skal eleverne gerne komme ind på, at varerne kan være opstillet meget bevidst på hylderne. Supermarkederne placerer fx de varer, som de gerne vil have, at vi lægger mærke til og køber, i øjenhøjde. Det vil oftest være lidt dyrere varianter eller specialvarer. Discountvarer står ofte allernederst, så man skal ”anstrenge” sig for at få øje på dem.

Svar til opgave 1: Eleverne skal nævne måder, hvorpå supermarkedet prøver at få os til at bruge flere penge end planlagt. Det kan være svar som: 

  • At supermarkedet anvender store vogne. 
  • At ”fristende” varer (slik, kager) er placeret, så man næsten støder ind i dem på sin vej igennem supermarkedet. 
  • At supermarkedet er indrettet, så man nærmest skal igennem hele butikken for at købe fx en liter mælk og en pakke køkkenrulle. 
  • At slik og ”småting” er placeret ved kassen, hvor man har god tid til at lade sig friste. 
  • At der er gule ”tilbudsmærker” - også på varer, som reelt ikke er på tilbud. 
  • At supermarkedet bruger udtryk som ”spot-tilbud”, ”kun kort tid” osv., som får os til at handle hurtigt, uden at tænke os om.

Idéer til drøftelse med eleverne: Tal om, hvad man selv kan gøre for at undgå at bruge flere penge end planlagt:

  • Tag en kurv, man selv skal bære rundt på, i stedet for en vogn eller en kurv på hjul
  • Lav en indkøbsseddel, så man ikke er så let at friste
  • Undgå at købe ind på tom mave.